Kriseramt havn skal låne igen: Kommune skal stille nye garantier

Politikerne i Frederikshavn Kommune skal endnu en gang tage stilling til, om kommunen skal garantere for yderligere millionlån til Frederikshavn Havn.

På det kommende økonomiudvalgsmøde er der to sager, hvor Frederikshavn Havn søger om lånegaranti for nye lån, som det er nødvendigt for havnen at optage.

Politikerne sagde i efteråret ja tre gange til at kommunen kunne kautionere for lån på i alt 207 millioner kroner til Frederikshavn Havn. Havnen har en samlet gæld på 1,5 milliard kroner, og havnen har gennem længere tid kæmpet for at få økonomien til at hænge sammen.

I efteråret var situation så kritisk, at man var nødt til at låne penge for kunne betale regningerne for blandt andet at få gjort et stort olieterminalanlæg færdigt til Stena Oil, og økonomien er stadig meget anstrengt.

- Den gamle ledelse har gjort, at vi for længst er kommet over point of no return, og vi bruger alle kræfter på at lande det bedst muligt for havnen, siger Peter Sørensen (UP) og medlem af økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune.

Havn kæmper for overlevelse

Han lægger ikke skjul på, at Frederikshavn Havn er ude i en kamp for at overleve.

Hvor store millionbeløb som Frederikshavn Havn beder kommunen stille garanti for denne gang er hemmeligt indtil videre. Hverken Peter Sørensen eller borgmester Birgit Stenbak Hansen ønsker at oplyse beløbene.

I følge den dagsorden, som politikerne i økonomiudvalget skal behandle, så skal de i den ene sag tage stilling til en lånegaranti for beløb, som skal dække 2024.

Lånegarantiansøgning nummer to drejer sig om olieterminalen til Stena Oil. Her skal politikerne også tage stilling til, om de vil kautionere for lån, og ifølge TV2 Nords oplysninger handler den ansøgning om, at havnen har behov for at låne penge til at betale regningerne for at få gjort det sidste arbejde på olieterminalen færdig.

Formanden for Frederikshavn Havn, Karsten Dybvad, og den midlertidige direktør, Poul Knudsgaard, havde før det seneste byrådsmøde foretræde for byrådet, hvor de orienterede om den aktuelle økonomiske situation.

- Vi er ikke overraskede over, det som kommer nu. I modsætning til tidligere, så føler vi os godt orienteret af den nye ledelse og bestyrelse, siger Peter Sørensen.

Karsten Dybvad ønsker ikke at kommentere de to aktuelle ansøgninger til Frederikshavn Kommune, men henviser til polikerne i kommunen. 


Krise på Frederikshavn Havn

birgit hansen

play Stort flertal for overtagelse af havn: - Den skal tjene penge igen

250424 Niels Dechow lich 15668

Ny prognose for havn afslører - Der vil mangle penge de næste 10 år

Frederikshavn Havn

play Kommune får nøglerne til havnen: Nu hænger borgerne på regningen

IMG_5870

play Handlede borgmester ulovligt i havnesag? Det skal tilsyn nu undersøge

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland