Nye problemer på Frederikshavn Havn: Stort biogas-anlæg bliver flere år forsinket

Endnu et stort projekt på havnen i Frederikshavn er ramt af store forsinkelser. Et stort anlæg med flydende biogas skulle have været taget i brug sidste år. Det bliver nu mindst to år forsinket.

Flydende biogas skulle have løbet ind i de store tanken på havnen i Frederikshavn allerede sidste år, men det 35 millioner kroner dyre anlæg er endnu ikke færdigt og klar til at blive taget i brug.

Forventningerne var ellers store i november 2022, da der blev taget første spadestik på havnen i Frederikshavn. Her fortalte man, at anlægget senest ville blive taget i brug i 2023, og at Frederikshavn ville skrive sig ind i Danmarkshistorien med landets første flydende biogas-anlæg.

- Det er historisk, så det er vi rigtig stolte af. Og det viser endnu engang, at vi ligger rigtigt i Frederikshavn i forhold til indsejlingen i Østersøen, sagde den daværende direktør for Frederikshavn Havn Mikkel Seedorff Sørensen, da der blev taget første spadestik.

Projektet er blev udskudt og bliver mere end 2 år forsinket. Nu ventes det først, at man i 2025 kan åbne anlægget. Forsinkelsen skyldes blandt andet problemer med godkendelse af en rørledning, som er i høring.

Anlægget forventes at producere op til 360 ton biogas om dagen.

Kommune vil ikke stille lånegaranti

Forsinkelse af projektet er på dagsorden i Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune i næste uge. Det skyldes, at havnen i 2021 fik en låneramme på 35 millioner kroner til projektet uden kommunalgaranti til etableringen af anlægget, og Frederikshavn Havn søger nu kommunen om tilladelse til at udskyde optagelsen af lånet til den endelige finansiering af anlægget til 1. juli 2025 eller snarest muligt derefter.

Først i 2025 ventes anlægget at blive taget i brug.
Først i 2025 ventes anlægget at blive taget i brug.
Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Den økonomiske situation på Frederikshavn Havn har imidlertid ændret sig siden 2021, og derfor ønsker långiveren, Nordea, nu en kommunegaranti for at yde lånet til Frederikshavn Havn.

Frederikshavn Havns adm. direktør Poul Knudsgaard har efterfølgende i en mail overfor Frederikshavn Kommune præciseret, at det er et ønske og ikke et krav fra Nordea, at kommunen skal stille lånegaranti.

- Det er at betragte som et ønske fra Nordeas side. Et ønske, der er udtrykt mundtligt på et teamsmøde af Nordea, men ikke et decideret krav, vi har fået skriftligt, skriver havnedirektøren i mailen til kommunen.

Forvaltningen indstiller til politikerne, at starttidspunktet for etablering af lån på 35 millioner kroner til afløsning af byggekredit for anlægget udskydes til 1. juli 2025 eller snarest derefter, men at der ikke skal give en kommunallånegaranti.

Administrationen anbefaler desuden, at Frederikshavn Havn foretager en samlet risikoanalyse af havnens samlede låneportefølje og den rentesikring, der på nuværende tidspunkt er foretaget.

Risikoanalysen bør tage udgangspunkt i et overblik over havnens samlede økonomiske situation. 


Krise på Frederikshavn Havn

birgit hansen

play Stort flertal for overtagelse af havn: - Den skal tjene penge igen

250424 Niels Dechow lich 15668

Ny prognose for havn afslører - Der vil mangle penge de næste 10 år

Frederikshavn Havn

play Kommune får nøglerne til havnen: Nu hænger borgerne på regningen

IMG_5870

play Handlede borgmester ulovligt i havnesag? Det skal tilsyn nu undersøge

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland