50 bordelkontroller, men uden stor succes: Nu skifter politiet fokus

Politiet tager fat i en ny vinkel i forhold til rufferi - og det skal gerne være med forebyggende effekt.

50 gange lavede Nordjyllands Politi bordelkontroller i 2023 - og her har de forsøgt at gå efter de "store" fisk.

- Vi har et meget, meget stort fokus på de kvinder, og for den sags skyld også mænd, som er fanget i prostitutionsmiljøet. Nogle er der jo mere eller mindre frivilligt, og vi laver rigtig mange kontroller i miljøet, hvor vi taler med de især kvinder, som er til stede i miljøet, fortæller Niels Kronborg, der er vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi. 

Ved kontrollerne har der også været fokus på, om kvinderne er handlede, og om de har opholdstilladelse.

Men selvom der har været "mange" kontroller, så skifter politiet nu til et andet fokus. Før har det været decideret rufferi, men nu skifter fokus også at inddrage medvirken til rufferi. 

Her kigger politiet nærmere på udlejerne til bordellerne.

- I og med, at der nu ligger en dom for det, så har vi tænkt, at det vil vi også prøve at kigge ind i, fortæller Niels Kronborg.

Hvad er lovligt, og hvad er ulovligt?

Det er lovligt at købe og sælge seksuelle ydelser i Danmark, så længe sælgeren er fyldt 18 år.

Men den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes for rufferi med fængsel indtil fire år.

Stk. 2: Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år. Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.

Stk. 3: Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil ét år.

Kilde: Straffeloven paragraf 233 og TV2

Én sag kigges på

Dommen, han henviser til, er fra Viborg i 2022, hvor en 45-årig mand i følge Viborg Stifts Folkeblad blev dømt for bevidst at leje et hus ud til bordelbrug. Det fik han 30 dages betinget fængsel for samt en bøde på 3500 kroner, skriver mediet. 

Nu har politiet taget én sag ud, hvor de tænker, at bevisbyrden muligvis kan løftes.

- Så den har vi sendt til juridisk vurdering lige nu, og så må vi se, om vores jurister er enige med os i, at vi går på at rejse sigtelse i den sag, siger vicepolitiinspektøren. 

Han mener, at det er klart nemmere at løfte bevisbyrden på medvirken til rufferi, da politiet 'blot' skal vide, om udlejeren har vidst, om der foregår prostitution på den adresse, som man har. 

Minister har været ude ved bordeller

Det er TV2, der med dokumentaren 'Bordellernes Bagmænd' sætter yderligere fokus på og afslører, hvordan danske udlejere spekulerer i at udleje huse og værelser til bordeldrift, som de kan tjene mange penge ved. Og det er netop medvirken til rufferi. 

Ligestillings- og Digitaliseringsminister, Marie Bjerre (V), fortæller på Facebook, at hun har været med organisationen AmiAmi ude for at se på nogle af bordellerne i Himmerland. Dorte fra AmiAmi har kendskab til 126 bordeller i Nordjylland - men vurderer, at der nok er dobbelt så mange, skriver Marie Bjerre. 

- Hver gang hun besøger bordellerne, er der nye kvinder. For de er der typisk kun én uge ad gangen, inden de kommer videre til næste sted. Hun viste mig deres annoncer. Og jeg kom med ind, talte med kvinderne. Med Dorte turde kvinderne at åbne op. De ved, at hun og AmiAmi vil dem det godt, skriver ministeren.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forebyggende tiltag

Hos Nordjyllands Politi giver det nye fokus forhåbninger om, at flere kan dømmes ved retten, men det skal også virke præventivt. 

- Vi vil gerne sende et signal, også til dem, som lejer ud til det her, at de faktisk løber en risiko. Det kunne jo være, at nogle af dem overvejer, om det er noget, de er interesseret i at deltage i fremadrettet, siger Niels Kronborg og fortsætter:

- Vi må se, når vi nu kommer til at arbejde med det, om der er nogen, der rent faktisk ender med at blive sigtet for det. Og dermed bliver straffet for det. Og så kan vi jo håbe, at det har en forebyggende effekt på den længere bane. 



Seneste nyt

fra Nordjylland