75-året for befrielsen: Vær med til at markere jubilæet i aften

Mandag aften klokken 20.36 er det præcis 75-år siden, frihedsbudskabet lød i radioen. Se med her på TV2 Nord i aften, hvor vi markerer 75-året for befrielsen.

- I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Sådan lød det pludselig midt i nyhedsudsendelsen fra England, som mange danskere lyttede til under krigen. Det skete den 4. maj 1945 klokken 20.36, og i år er det således 75 år siden, at Danmark blev befriet efter Anden Verdenskrig.

Befrielsen bliver markeret her på TV2 Nord med en længere udsendelse i aften klokken 19.50. Her sender vi direkte fra Aalborg Kloster og Børglum Kloster. Klostrene er på hver sin måde en del af historien om Anden Verdenskrig, ligesom der begge steder er tradition for at sætte lys i vinduerne den 4. maj om aftenen.

På Børglum Kloster mindes man blandt andet modstandsmanden Christian Michael Rottbøll, der mistede livet under Anden Verdenskrig. Christian Michael Rottbøll ligger i dag begravet ved Børglum Kloster.

I Aalborg er klosteret stærkt forbundet med Churchill Klubben, da to af gruppens medlemmer var sønner af klosterets præst, og gruppen blandt andet brugte klosteret til at skjule våben.

I aftenens udsendelse ser vi blandt andet nærmere på traditionerne omkring fejringen af befrielsen med alsang og lys i vinduerne, ligesom vi dykker ned i nogle af historierne om krigens betydning i Nordjylland. 

Se med klokken 19.50 på TV2 Nords facebookprofil og på Salto.

Vær med til at markere befrielsen ved at sætte lys i vinduerne mandag aften.

75-året for befrielsen

20_percent

play Se de skønne sange og tankevækkende taler fra Frihedsfest

fest thumb

play TV: Se eller gense Frihedsfesten i AKKC

gudstjeneste thumb

play TV: Se eller gense frihedsgudstjenesten fra Budolfi Kirke

kunstnere

play Frihedsfest: Storslået festaften skal fejre befrielsen efter Anden Verdenskrig

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland