Aalborg Lufthavn lander overskud på fem millioner

Regnskabet i lufthavnen for 2015 viser et overskud, som er en million kroner større end budgetteret.

2015 blev passagermæssigt det bedste år i lufthavnens 77-årige historie, idet 1.456.496 passagerer fløj til og fra Aalborg Lufthavn. Fremgangen er på 3,3% i forhold til 2014. Udenrigstrafikken herunder også chartertrafikken er steget med hele 21,5 %, mens indenrigstrafikken er gået 7,5% tilbage.

Det betyder, at lufthavnen får et overskud på 5,2 millioner kroner. 

- Det har været vigtigt for os at fastholde gratis parkering og ikke at hæve trafikafgifterne. Således er Aalborg Lufthavn nu den afgiftsmæssig billigste lufthavn i Danmark. Årets resultat på godt 5,2 mio. kr., er tilfredsstillende og ca. 1 mio. bedre end budget, siger Søren Svendsen, direktør for Aalborg Lufthavn.

Lufthavnen er ejet i fællesskab af Aalborg, Jammerbugt, Rebild, Brønderslev, Frederikshavn og Vesthimmerland Kommune og drives som et selvstændigt selskab. 

Aalborg Lufthavn
Aalborg Lufthavn
Foto: Aalborg Lufthavn, Facebook

 


Seneste nyt

fra Nordjylland