Det er en morgen i maj 1971. Smeden Frederik Larsen er stået tidligt op og går rundt i sin lejlighed på Valdemarsgade i Aalborg Vestby.

Det seneste døgn har der været stor opstandelse. En panter er sluppet ud af det nye rovdyranlæg i Aalborg Zoo, og byen er på den anden ende. Politiet advarer mod at lede efter panteren, men det er som om, det kun har gjort det endnu mere interessant, og folk strømmer til området omkring Aalborg Zoo for at kigge efter det undslupne rovdyr.

Men panteren er ikke længere på toppen af Bejsebakken. Den har i stedet fundet vej til den vestlige del af Aalborg, og er gået ind i en opgang ved Valdemarsgade 34.

Det er her, Frederik Larsen bor, og han er på vej ud på trappen.

Lige nu er han totalt uvidende om, at han om lidt kommer til at stå ansigt til ansigt med den sorte panter - og at han dermed vil skrive sig ind i en af de mest dramatiske fortællinger i Aalborg Zoos historie.

Men det vender vi tilbage til...

I 1935 slog Aalborg Zoo dørene op for første gang. Haven begyndte som et menageri – et sted, hvor man kunne se dyr fra hele verden. Dengang gik man ikke så meget op i dyrevelfærd, som man gør i dag. Det vigtigste var, at publikum fik en god oplevelse, og så kom dyrenes behov i anden række.

Det fortæller nuværende og tidligere dyrepassere i Aalborg Zoo.

Noget af det, der har forandret sig meget, er anlæggene, hvor dyrene bor.

- Man startede med ganske små anlæg. Dels fordi man ikke kendte dyrenes behov og dels fordi man ikke bekymrede sig så meget om dem, siger Jens Sigsgaard, der var zoolog i Aalborg Zoo fra 1991 til 2016.

Anlæggene var arkitekttegnede og indrettet på en måde, så havens gæster altid kunne se dyrene. En løvefamilie kunne for eksempel sagtens bo på et meget lille område.

- Hvis folk kom forbi et bur, og ikke kunne se dyrene, så blev de skuffede, siger Marianne Baumann, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.

Man er gennem årene blevet meget klogere, og både antallet af dyrearter og anlæg er blevet indskrænket. I dag er der 28 forskellige anlæg med 136 forskellige arter.

- De bure, man havde i begyndelsen, var totalt uegnede til at holde dyr i. Det var synd, siger Svend Guldhammer, der var dyrepasser i Aalborg Zoo fra 1970 til 2006.

Manglen på viden har ikke kun haft betydning for dyrenes velbefindende. Den har også til tider gjort tilværelsen farlig for dyrepasserne, og det er rent held, at der aldrig har været en eneste dødsulykke i Aalborg Zoo.

- Mange af de ting, vi foretog os, var med livet som indsats. Det vidste vi bare ikke, siger Frank Skaarup, der var dyrepasser i Aalborg Zoo fra 1972 til 1986.

Der er mange fortællinger at dykke ned i.

Tigeren hapsede direktørens fingre

Der er blandt andet historien om den tidligere direktør, der mistede to fingerled, fordi han var for modig. Direktøren havde set en af dyrepasserne klø en tiger i panden, og da han en dag havde et af sine kvindelige bekendtskaber med i zoo, ville han vise hende, at han også kunne få lov til at kæle for tigeren.

Der var bare et problem – det var den forkerte tiger, han forsøgte at klø i panden. En tiger, der bestemt ikke var interesseret i at blive nusset.

- Så sagde det haps. Så havde tigeren fat i ham. Han fik vristet sig fri og mistede to fingerled, siger Svend Guldhammer.

Direktøren fortalte ikke nogen om det. Først næste dag opdagede dyrepasserne, at der var blod på tremmerne og gulvet.

- Jeg tror, han var lidt flov over at have taget en chance, han ikke skulle have taget, for at spille smart, siger Frank Thomsen, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.

Orangutangen Charlie havde nær kvalt dyrepasser

Orangutangen Charlie var et pragteksemplar indenfor orangutanger. Den vildtfangede han kunne knuse en kokosnød med de bare næver – og en dag kom netop Charlies hånd for tæt på dyrepasseren Ove Dahl, som skulle give Charlie te i en mælkeflaske.

- Pludselig fik han fat i min halskæde med en finger, og så drejede han halskæden rundt et par gange. Jeg kunne mærke, den blev mere og mere stram, siger Ove Dahl, der var dyrepasser fra 1967 til 2014.

Heldigvis var der en, der opdagede, hvad der var ved at ske. Vedkommende greb en balje med vand og smed i hovedet på Charlie, som slap halskæden.

- Det var på et hængende hår, siger Ove Dahl.

Episoden var ikke den eneste, hvor Charlie nær kostede en dyrepasser livet.

En anden gang havde en ny dyrepasserelev ikke fået låst lågen til Charlies bur ordentligt. Orangutangen spottede hurtigt fejlen og gik gennem lågen ud på gangen bag buret. Pludselig stod en dyrepasser fanget på gangen. Foran ham stod Charlie – og bagved Charlie var gangens eneste udvej.

Til alt held var det en adræt dyrepasser. Han tog tilløb og sprang hen over hovedet på Charlie og nåede lige akkurat at løbe ud ad døren og redde livet.

- Der er ingen tvivl om, at den ville have slået ham ihjel, siger Svend Guldhammer, der var dyrepasser i Aalborg Zoo fra 1970 til 2006.

Dyrepasser blev hejst med hovedet ned til panter

En anden episode, der bogstaveligt talt kunne ende helt hovedløst, omhandler en panter, der var blevet væk. Eller – det var i hvert fald det, dyrepasserne troede.

Panteren holdt til i et anlæg med et stort jordfaldshul, og for at undersøge, om panteren mon stadig var i anlægget, tog dyrepasserne alternative metoder i brug. De besluttede sig for at hejse dyrepasser Frank Skaarup ned i benene, så han med en lommelygte kunne tjekke, om panteren var i hullet.

Frank Skaarup kunne ikke se panteren. Men efter at han var blevet hejst op igen, viste det sig, at panteren rent faktisk var dernede.

- Det var ligesom at hejse madding ned. Det var livsfarligt. Hvis panteren angreb, kunne mine kolleger på ingen måde nå at hejse mig op igen. Den ville hurtigt bide struben over på mig, og så ville jeg være stendød, siger Frank Skaarup.

Sikkerheden er med årene strammet gevaldigt op, og Aalborg Zoo har lært af hvert eneste uheld.

Når det kommer til dyrenes kost, har man også lært meget gennem tiden. Tilgangen har ofte været learning by doing, og tidligere kunne man ikke bare slå op i en bog eller på computeren for at finde ud af, hvad der var passende kost for de enkelte arter.

Man forsøgte sig med forskellig mad med blandet succes. I en periode levede flere af dyrene nærmest af frugt, og for mange af dem var det ikke særlig smart. Nogle kunne slet ikke tåle frugten – mens andre blev overvægtige af de store mængder frugtsukker.

På et tidspunkt kunne gæsterne i zoo fodre dyrene med spaghetti og jordnødder, som de købte i zoo. Det betød blandt andet, at bjørnene blev stopfodret med jordnødder og blev alt for tykke.

- Det var en kæmpe oplevelse for publikum at få lov til at fodre dyrene, men for dyrene kunne det være tragisk. Vi havde blandt andet en ged, der døde, fordi den havde fået for meget makaroni, siger Jens Sigsgaard, der var zoolog i Aalborg Zoo fra 1991 til 2016.

Burgere på menuen

I flere år var der dagligt hamburgere fra McDonald’s på menuen. Zoo kunne få burgerne gratis, og fordi de bestod af brød, kød og grøntsagerne, var man overbevist om, at det var udmærket foder.

- Vores dyr syntes, det smagte fantastisk. Problemet var bare, at der fodringsmæssigt ikke var noget fornuft i det, så i en periode havde vi dyr, der blev deforme og ekstremt overvægtige, siger Frank Thomsen, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.

Aalborg Zoo serverer ikke længere McDonald’s-mad for dyrene. Det kan ses på dyrenes vægt – og i øvrigt også dyrepassernes, fortæller Frank Thomsen med et grin.

Charlie røg smøger og drak fadøl

I det hele taget havde man et mere afslappet forhold til dyrenes helbred tilbage i tiden. Generelt havde befolkningen ikke den viden, man har i dag. Dengang sad mødre for eksempel på bænken og røg, mens de ammede deres små børn og kiggede på dyrene i zoo.

Netop rygning var orangutangen Charlie meget begejstret for. Faktisk røg han både cigaretter og cigarer.

- Jeg har set ham ryge smøger på tre hiv. Der blev suget igennem. Han kunne godt lide at ryge, siger dyrepasser Frank Thomsen.

- Der var ikke regler om, hvad man måtte, og hvad man skulle signalere, siger Frank Thomsen og fortæller, at Charlie også godt kunne lide fadøl.

At være dyrepasser er mere end bare et job. Dyrepasserne opbygger et tæt forhold til dyrene, og selvom det måske kan lyde som om, at omgangen med dyrene i nogle situationer har været lemfældig, har der altid lagt de bedste intentioner bag fra dyrepassernes side.

- Følelserne for vores dyr er kæmpestore, siger Frank Thomsen.

Også følelsen af ansvar fylder meget. Mange dyrepassere har gennem årene måttet afbryde aftensmaden og køre tilbage i zoo, fordi de pludselig var blevet i tvivl om, om de nu havde lukket og låst en dør ved et af dyrene.

Derfor gør det også ondt på dyrepasserne, når de skal tage afsked med et dyr, som de holder af.

Det oplevede Paw Gosmer, da hanelefanten Tempo blev syg og måtte aflives. I 29 år har han passet elefanter, og han havde opbygget et tæt forhold til Tempo.

- Det var den værste dag i mit liv som dyrepasser, siger Paw Gosmer.

Mange af dyrene er underlagt avlsprogrammer, og det betyder, at Aalborg Zoo ikke selv kan bestemme hvor længe, de skal være i haven. Sådan er det – og det ved dyrepasserne udmærket godt. Alligevel kan tårerne presse sig på, når dyrene skal videre ud i verden.

- Det kan godt være svært, når man skal sige farvel til et dyr, man har taget sig af i flere år, siger Marianne Baumann, der er dyrepasser i Aalborg Zoo.

Orangutang i familiepleje

I gamle dage havde dyrepasserne i nogle tilfælde mulighed for at komme ekstra tæt på dyrene. Det hændte, at dyreunger kom med dyrepasserne hjem og blev flasket op. Det skete blandt andet for orangutangungen Anna, som Svend Guldhammer havde i familiepleje, fordi Annas mor ikke havde mælk nok.

Anna fulgte Svend Guldhammer overalt og sov i sengen mellem Svend og hans kone.

- Hun var en søster til mine to sønner, siger Svend Guldhammer.

Nu vender vi tilbage til en af de mest kendte og nervepirrende begivenheder i Aalborg Zoos historie.

Sådan lyder overskriften på forsiden af en af de mange aviser, der bringer historien om det undslupne rovdyr søndag 9. maj 1971. Panteren er sluppet ud af det nye rovdyranlæg i Aalborg Zoo, som er konstrueret forkert.

Den har været væk i over et døgn, og i artiklen bliver det beskrevet, hvordan man frygter, at sult kan få panteren til at angribe.

I en ekstra radioudsendelse advarer politiet mod at lede efter panteren. Men mange aalborgensere trodser advarslen og leder i området omkring Aalborg Zoo. Ingen har held med foretagendet – for panteren har sneget sig ind i en opgang på Valdemarsgade i vestbyen i Aalborg, og det bliver smeden Frederik Larsen, der ser den sorte panter i øjnene.

”Der står en panter ude på trappen.”

Sådan lød meldingen til politiet fra Frederik Larsen 9. maj 1971.

Kort efter dukkede politiassistent Erik Christensen op på Frederik Larsens adresse. Han skød panteren, inden dyrepassere og politifolk nåede frem.

Aalborg Zoos daværende direktør blev gjort juridisk ansvarlig, fordi han ikke slog alarm med det samme og meddelte politiet, at panteren var løs. Sagen kom i retten, og direktøren fik en bøde på 1000 kroner.

Den sorte panter kan i dag ses udstoppet i Aalborg Zoo.

Historien om den sorte panter er en af dem, der har været med til at forme fortællingen om den zoologiske have.

- Det er sådan en historie, folk i Aalborg elsker at fortælle – også for lige at bringe lidt gys, siger Thomas Kastrup-Larsen, der er borgmester i Aalborg Kommune.

Hør mange flere utrolige fortællinger fra Aalborg Zoo i programserien ”Nordjydernes Dyrepark”, som du finder lige her.

Nordjydernes Dyrepark kan desuden ses på TV2 Nord Salto søndage klokken 19.50.

Nordjydernes dyrepark er produceret af Gaardsmand Film.

Artiklen er skrevet af Josefine Brader