Fremmødte AaB-fans ærgrer sig over Hiljemark-farvel: - Han har gjort det godt

Tirsdag blev det offentliggjort, at AaB mister sin cheftræner - og det er flere AaB-fans kede af.

Oscar Hiljemark stod ikke spidsen for dagens træning hos AaB og senere blev det meldt ud, at svenskeren ikke længere skal være AaB-træner. 

Nu rykker han hjem til Sverige, da Elfborg har ansat ham. 

Og selvom der gennem sæsonen har været kritik af AaBs' spillestil og dominans i kampene, er det to triste AaB-fans, TV2 Nord mødte til tirsdagens træning. 

- Det er lidt et tomrum, fordi vi har været rigtig glade for Oscar, og vi synes, at han på en måde har reddet holdet i den her sæson. Så han har gjort det rigtig, rigtig godt, siger Jessica Bech Pragler. 

Det var også ved besværlige omstændigheder, at Oscar Hiljemark overtog tjansen som cheftræner for AaB.

AaB tog afsked med den tidligere mesterskabstræner, Erik Hamrén, da krisen for alvor kradsede for mandskabet i Superligaen. 

Hiljemark fik ikke reddet AaB fra nedrykning, men han har sikret en næsten sikker oprykning til klubben.

- Det er vi mange, der er rigtig kede af. Vi har et godt forhold til Oscar og synes, han har gjort det rigtig godt, fortæller AaB-fan Mia Sofia Guldhammer Jensen. 

Nu er det assistenttræner Mathias Haugaasen, der overtager cheftrænerposten i resten af sæsonen. Nordmanden har tidligere været både U19- og U20-landstræner for Norge.

- Det er klart, det er jo specielt. Det skete jo hurtigt. Og så er vi jo midt oppe i en af en sæson, hvor vi har vigtige kampe at vinde. Det skete pludseligt , men samtidig er vi godt forberedt med den proces, som har pågået længe sammen med Oscar, siger Mathias Haugaasen. 

Han fokuserer på de sidste kampe, og ikke om der kunne ende med at blive en permanent rolle som cheftræner for ham, fortæller han. 

Og jagten på en ny træner er gået i gang fortæller sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.

- Først og fremmest er det om kvalitet, og så er det selvfølgelig fordelagtigt, hvis du forstår landet, kulturen, ligaen - måske taler du dansk. Men for mig er det først og fremmest, at kvaliteten skal være i plads, siger Ole Jan Kappmeier.

De kan se hele indslaget herunder:



Seneste nyt

fra Nordjylland