Savl, ekskrementer og hudceller: Studerende har ny løsning til indsamling af dyre-DNA

Kan droner bruges til at indsamle DNA fra vilde dyr? Det har to biologistuderende fra Aalborg Universitet været i Afrika for at undersøge.

To måneder i Sydafrika. 

Det lyder ikke helt dårligt. Ikke mindre er det, hvad de to biologistuderende fra Aalborg Universitet, Nete Zielke og Louise Spanggaard netop har været. Men det har ikke kun været for hyggens skyld. 

I forbindelse med deres specialeprojekt, har de undersøgt en ny metode, som skal kunne overvåge de forskellige dyrearter på savannen bedre end vildtkameraer, som bruges nu. 

- I stedet for, at man skal gå igennem vildtkameraer og sidde og gå alle billeder igennem eller side med en kikkert og holde øje, håber vi, at vi kan nøjes med at tage en DNA-prøve og se hvilke dyrearter, der har været i området, fortæller Nete Zielke. 

Det fik de så mulighed for at fortælle mere om til interesserede lyttere. Begge arbejder nemlig også som formidlere i Aalborg Zoo.

I påskedagene bliver der afholdt Vilde Forskerdage, og derfor kunne de nemt blande fortællingen om de forskellige dyr sammen med fortællingen om deres projekt i formidlerhytten. 

Drone indsamler DNA

I den nye metode gøres der brug af en drone, hvor de har spændt en kegle på, som de selv har designet og 3D-printet. 

I bagenden af keglen sidder et lille filter, hvor eDNA-partikler indsamles, når dronen flyver frem og tilbage. 

Drone og keglen, som de to studerende selv har designet.
Drone og keglen, som de to studerende selv har designet.
Foto: Caroline Hyldig Larsen / TV2 Nord

Det er dermed luftbåren eDNA-partikler, som de har indsamlet. EDNA står for environmental DNA. 

-  Det er egentlig bare DNA, som er blevet efterladt i miljøet. Når vi for eksempel bevæger os igennem miljøet, så falder hudceller, hårceller sådan nogle ting af, og inde i de celler, der er simpelthen det her DNA. Det bliver så bevaret ude i miljøet, lyder det fra Louise Spanggaard. 

- Når vi ånder luften ud, så kan der faktisk også være DNA i det. 

For de to studerende betød det blandt andet også, at de var nødt til at have masker på, når de satte filteret i keglen, for at undgå, at deres eget DNA satte sig i filterne. 

Bedre overvågning af dyrearter

Projektet har de ikke selv startet op, men i stedet lavet et samarbejde med Transfrontier Africa i Sydafrika. 

Gennem arbejdet i Zoologisk Have kendte de nemlig allerede til projektet, som de hurtigt kunne fortælle om til deres vejleder. Siden gik det stærkt. 

Målet med projektet er, at man bedre kan holde et overblik over de forskellige dyrearter i et område. Indtil videre har det kun været vildtkameraerne, som har været brugt, men her kan der også være fejl. 

- Vi kom ud til et vildtkamera en dag, som var blevet rykket ned og batterierne taget ud. Vi kunne se, at de sidste billeder, der var blevet taget, var af en elefantsnabel, fortæller Louise Spanggaard med et smil på læben. 

For mens elefanter kan finde på at rykke kameraerne ned, kan løver og tigere finde på at tygge i kameraerne. 

Også derfor håber de to piger, at deres nye projekt kan gå hen og blive en bedre løsning. 

- Det er et ret nyt felt. Der er ikke lavet så mange studier på især luftbåren eDNA, så hvor godt det har virket, det ved vi ikke. Men vi satser på, at om ikke andet, så vil vi kunne finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre, siger Louise Spanggaard. 

Resultater kommer snart

Pigerne nåede kun lige hjem til juleaften efter deres to måneders rejse. Men det har selvfølgelig heller ikke været gratis. Derfor har både Aalborg Zoo's Naturbevaringsfond og Åge V. Jensen Fonden sponsoreret turen. 

Begge fonde har til formål at støtte naturen. 

Projektet er endnu ikke færdigt. Først skal filtrene undersøges. Først herefter finder de ud af, om det er en holdbar løsning, som de skal arbejde videre med. 

- Vi tager i laboratoriet efter påske og arbejder videre på det der. Vi håber på at få nogle resultater relativt snart.  


Seneste nyt

fra Nordjylland