Hvorfor er der 10 procent af en årgang, der ikke får en uddannelse og kun får marginal tilknytning til arbejdsmarkedet? Hvilke unge drejer det sig om? Og hvilke faktorer spiller ind på den unges vej gennem uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Aalborg Universitet, Århus Universitet og Region Midtjylland er i gang med at afdække. Med det omfattende forskningsprojekt "Alle unge tæller" vil de blive meget klogere, hvorfor nogle unge lykkes godt, mens andre lykkes mindre godt.

- Vi ved ikke så meget om, hvem det er. Vi ved meget om karakterer, men vi kender ikke til sociale kompetencer, og det er noget af det, vi håber at blive klogere på, siger Merete Labriola, som er seniorforsker og daglig leder af "Alle unge tæller".

Ifølge folkene bag projektet koster det i gennemsnit samfundet 15 millioner kroner over et helt liv, hver gang et ungt menneske ikke kommer videre end 9. klasse. Ifølge Merete Labriola har hverken samfundet eller de unge i det lange løb råd til at tabe nogen på gulvet, og derfor skal projektet bruges til at finde ud af, hvordan man kan sætte ind i det praktiske arbejde med unge for at få endnu flere med.

Undersøgelsen er frivillig, og det er skolerne der bestemmer, om deres 9. klasser skal deltage i undersøgelsen, der foregår ved hjælp af et detaljeret spørgeskema.

En af de nordjyske skoler, der har meldt sig og hjulpet forskerne med vigtig data er Vindblæs Friskole ved Hadsund.

- Det er en rigtig god idé, at de laver undersøgelsen, så man kan få procenten lidt ned. 10 procent lyder af ret meget, siger Maxim Christiansen, der efter 9. klasse planlægger at begynde på HHX og derefter over en fremtid indenfor et handelsrelateret fag eller som ingeniør.

Andre unge har ligefrem selv fået noget ud af at give forskerne en hjælpende hånd.

- Der var rigtig mange spørgsmål, og det var lidt hårdt, men jeg kom også til at tænke over rigtig mange ting og overveje, hvad jeg egentlig selv vil i fremtiden, fortæller Kirstine Braüner, som efter sommerferien skal på efterskole og derefter drømmer om at gå på gymnasiet og søge ind på politiskolen.

Forskningsprojektet skal ikke kun ses som et forsøg på at afdække et problem. For selv om der altså er 10 procent af en årgang, der ikke får en uddannelse og kun får en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, betyder det ikke, at alle er tabt på gulvet. Det kan nemlig vise sig, at en del af dem får succes ad alternative veje.

- Der er måske nogle, der gamer og tjener rigtig mange penge på det. Eller der kan være andre, der rejser ud i verden og får et arbejde og en indtægt derfra. Så vi håber også, at projektet kommer til at vise en masse spændende og positive historier, siger Merete Labriola.

Undersøgelsen løber frem til og med uge 10, og forskerne kan stadig godt bruge flere besvarelser, så derfor håber de, at flere nordjyske skoler melder sig til at deltage.

Man kan læse meget meget om undersøgelsen og deltagelse her.