12 års fængsel og forvaring til drabsmænd fra Skagen

Foto: Thomas Gaardsmand

Tre mænd har fået 12 års fængsel og én har fået forvaring, efter der blev afsagt dom i en sag om mord på en 20-årig mand fra Skagen.

En brutal sag om et mord i Skagen har nået sit endeligt, efter der var domsafsigelse ved Retten i Hjørring mandag eftermiddag. Det oplyser anklager Peter Rask. 

Fire mænd blev i tirsdags kendt skyldige i drabet på en kun 20-årig skagbo, der blev banket og stukket til døde den 16. januar 2017. Det har mandag eftermiddag udløst en dom på 12 års ubetinget fængsel til tre af mændene, der er henholdsvis 20, 28 og 29 år gamle, mens den fjerde, en 42-årig mand, har fået en forvaringsdom, da han anses for at være for farlig til normal straf.

- Den 42-årige er tidligere dømt for forsøg på manddrab i 2010 plus flere grove voldsforhold samt et groft røveri, siger Peter Rask. 

Læs også Fire mænd i retten for voldsomt drab på 20-årig i Skagen

Årsagen til mordet er endnu ikke fastlagt, men politiet formoder, at de fire mænd ville straffe den dræbte, efter han havde forsynet en af de fire drabsmænd med ketamin, der bruges til at bedøve heste. Efter manden havde indtaget ketaminen, fik han det dog dårligt, blev larm i benene og kørt på hospitalet.

Læs også Fire mænd kendt skyldige i makabert Skagen-drab

De fire mænd mødtes herefter senere og aftalte at straffe afdøde, fordi de mente, han var havde forsynet den ene drabsmand med noget dårligt stof. Herefter er det uklart, hvad der præcist er fundet sted, men tre af mændene tager ud til den 20-årige skagbo, hvor de banker ham, stikker to knive i ryggen på ham og en saks i hans side. 

Det vides dog ikke, hvilke tre af mændene der udfører drabet. Naboerne kan høre, hvad der foregår i lejligheden hos den 20-årig skagbo, og de tilkalder herefter politiet. 

- Vi ved ikke præcis, hvem der har udført mordet, men tre af mændene har blod fra afdøde på deres tøj, hvilket er et stærkt bevis. Det er svært at finde ud, hvad der nærmere er sket, for de fire mænd havde meget travlt med at beskylde hinanden, siger Peter Rask.

Alle fire mænd ankede dommen. 

00:33

Tre mænd er blevet idømt 12 års fængsel, og én er blevet idømt forvaring, for mordet på en 20-årig mand fra Skagen

Luk video

Flere nyheder fra TV2 Nord