17-årig alvorligt kvæstet

En 17-årig ung mand pådrog sig natten til søndag alvorlige kvæstelser i hovedet, da han blev kørt ned af en taxa.

Ulykken skete i det centrale Aalborg ved krydset mellem Borgergade og Vesterbro. Den 17-årige gik over for rødt lys, og han blev her ramt af taxaen.

- Taxachaufføren havde ingen chancer for at undgå at ramme den 17-årige, siger vagthavende ved Nordjyllands Politi i Aalborg.

Den 17-årige blev kørt til Aalborg Sygehus. Her blev han opereret for blødninger i hjernen, og Nordjyllands Politi i Aalborg betragter hans tilstand som alvorlig.

Flere nyheder fra TV2 Nord