Plakater revet ned

Plakater revet ned
SFs kandidat, Lisbeth Bech Poulsen, har fået de fleste af sine plakater i Aalborg Midtby revet ned igen. Fotograf: Privatfoto

Folketingsvalg: SF var knapt færdig med at hænge valgplakater op i Aalborg, før de var revet ned igen.

28. aug 2011, kl. 14:49 | Af: Carsten Lorenzen

Send artiklen "Plakater revet ned" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

En gruppe frivillige fra SF i Aalborg var meget hurtigt ude, da valget blev udskrevet i fredags. Derfor fik SF'eren Lisbeth Bech Poulsen sit billede på mange af de bedste lygtepæle i byens centrum - blandt andet på Boulevarden.

Men ikke alle bryder sig om Lisbeths portræt. For i dag er næsten alle plakaterne revet ned og ødelagt. Og det skuffer den unge SF-kandidat.

- I en god og fair valgkamp er det en forudsætning at vi respektere hinanden og ikke ødelægger hinandens valgkamp. Det er helt fair at vi er uenige om politik, men at rive hinandens plakater ned går langt over grænsen for hvad der er god praksis i en valgkamp, siger Lisbeth Bech Poulsen i en pressemeddelelse.