Vi bruger cookies!

tv2nord.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2nord.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Disciplinærsag mod AaB og FCK

Disciplinærsag mod AaB og FCK
DBU indleder nu en disciplinærsag mod AaB og FC København for affyring af romerlys og baneløberen under kampen i søndags på Aalborg Stadion. Fotograf: tv2nord.dk

Sport:

DBU indleder nu en disciplinærsag mod både AaB og FCK p.gr.a. romerlys og baneløberen under søndagens kamp på Aalborg Stadion.

7. mar 2012, kl. 10:56 | Af: Ritzau
Opdateret: 7. mar 2012, kl. 12:12

  • Tip
  • Print

Send artiklen "Disciplinærsag mod AaB og FCK" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

Mandag meddelte Dansk Boldspil-Union (DBU), at disciplinærudvalget ville åbne en sag mod FC København på grund af tilskuerurolighederne på Energi Nord Arena, hvor klubben søndag spillede 1-1 mod AaB i Superligaen.

Læs også: Endnu en AaB-spiller alvorligt skadet


Men der bliver nu åbnet yderligere en sag, mod både AaB og FC København. Det oplyser DBU i en pressemeddelelse.
Indberetningen handler om "15 minutters forsinkelse af kampen, flere spilstop forårsaget af røgudvikling fra afbrænding af pyroteknik samt en baneløber."

- Idet ansvaret for baneløberen ligger hos AaB som arrangerende hjemmeklub, mens afbrændingen af pyroteknik tydeligvis forekom i FC Københavns tildelte udebaneafsnit, er det sandsynligt, at de forestående undersøgelser rettes mod begge klubbers ansvar for kampens sikkerhed, hedder det i meddelelsen fra DBU.

Læs også: AaB sluttede efteråret af med uafgjort


Mandag blev FC København af DBU gjort opmærksom på, at det var den fjerde indberetning mod klubben i denne sæson, hvilket afstedkommer en sag, der skal behandles individuelt.

Dansk Boldspil-Union skriver, at den aktuelle sag ikke kommenteres, før der kommer en kendelse fra disciplinærudvalget, men DBU-formand, Allan Hansen, har en generel bemærkning.

- Scenariet omkring kampen i Aalborg er uacceptabelt. Anholdelser, afbrænding af romerlys og en tilskuers indtrængen på banen er forhold, vi simpelthen ikke vil se i forbindelse med fodboldkampe herhjemme, siger Allan Hansen.

Kommenter denne artikel