Vi bruger cookies!

tv2nord.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.tv2nord.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

Sjældent fly til Aalborg

Regionale nyheder:

Kampflyet Heinkel HE-219 skal udstilles i Aalborg efter flere årtier på havets bund. OPDATERET 16.34

24. apr 2012, kl. 07:06 | Af: Malte Abildgaard Christensen
Opdateret: 25. apr 2012, kl. 06:49

  • Tip
  • Print

Send artiklen "Sjældent fly til Aalborg" til din ven.

ajax load

(*) skal udfyldes.

Et tysk kampfly fra Anden Verdenskrig skal nu udstilles i Aalborg. Det er fundet på havets bund kun 100 meter fra stranden.

Der er tale om det tyske og sjældne Heinkel HE-219. Det eneste andet eksempel af flyet findes i USA.

Læs også: Sag mod SAS udsættes ikke


Ole Gårdbo Christensen så selv flyet styrte ned i 1945. Han var dengang seks år gammel.

- Pludselig dukkede den op. Men bare 1500 meter senere stoppede lyden, fortæller Ole Gårdbo Christensen til TV2/Nord om episoden.

Nordjyden forstår dog ikke den ekstra opmærksom på det sjældne fly.

- Nu har den ligget der i 77 år. Så lad den da være, siger Ole Gårdbo Christensen med et smil på læben.

Fundet af kampflyet overrasker derfor også Ib Lødsel fra Danmarks Flyvehistoriske Selskab.

- Man har kendt til vraget i 25 år, men her i efteråret kom landingsstellet til syne. Landingsstellet er ligesom fingeraftryk hos et menneske, men jeg havde svært ved at tro, at vi havde et så sjældent fly liggende i Danmark, siger Ib Lødsel.

Ib Lødsel satte derfor straks i gang med at få bjærgningstilladelse, og i går begyndte bjærgningen af alle vragdelene.

- Mennesker, der ved noget om fly, vil med det samme sige, at det er et fantastisk fund, fortæller Ib Lødsel.

Det Holstebro-baserede firma JD-Contractor, stod for den praktiske del med at få alle delene op til overfladen igen.

Flyet er i dag blevet transporteret fra Hirtshals til Garnisonsmuseet i Aalborg. Her er det blevet rengjort og skal fremover udstilles.

Kommenter denne artikel