22-årig kvinde førte kniven

Foto: Per Frank Paulsen

En 22-årig kvinde er fængslet i 14 dage efter at være fremstillet i grundlovsforhør. Hun erkender at have ført kniven mod den 50-årige mand, men nægter sig skyldig i forsøg på manddrab.

Tre personer er anholdt i sagen, hvor en 50-årig mand natten til fredag blev stukket flere gange. Han er stadigvæk i livsfare og er indlagt på Traumecentret på Aalborg Sygehus Syd.

Den 22-årige kvinde, som er anholdt i sagen blev fremstillet her til eftermiddag i grundlovsforhør, hvor hun var sigtet for drabsforsøg.

Hun indrømmer at have ført kniven, men fastholder, at det var i selvforsvar. Manden blev stukket tre gange i brystet, skulderen og ansigtet med en kniv.

Kvinden er nu varetægtsfængslet med begrundet mistanke for drabsforsøg. Den 22-årige mand og 48-årige kvinde blev ikke fremstillet i grundlovsforhør, og bliver løsladt i løbet af fredagen. Det oplyser politiadvokat Peter Rask.

Flere nyheder fra TV2 Nord