22-årig sigtet for hjemmerøveri i Grundlovsforhør (Opdateret)

"Do you want to get killed?" Sådan lød ordene, da to eller flere gerningsmænd i aftes forsøgte at true sig til penge i et hjem i Dronninglund. Der er netop nu grundlovsforhør i Hjørring.

Den anholdte så ganske afslappet ud da han mødte op i retten iført sportstøj. Han er en 22-årig, mørklødet mand, bosat i Aalborg. Han talte dog svensk i retten. Det fortæller TV2/Nords reporter fra Retten i Hjørring. Han er sigtet for at bryde ind i ægteparrets hjem, med et oversavet jagtgevær, samt forsøg på røveri, idet han forsøgte at true parret til at udlevere penge, med ordene "Do you want to get killed?"

Forsvareren ville ikke oplyse hvordan den 22-årige forholder sig til sigtelsen, og dørene blev lukket af hensyn til den videre efterforskning. Politiet leder stadig efter en eller flere medgerningsmænd.

Den 22-årige blev varetægtsfængslet i 27 dage, heraf skal de 13 afsones i isolation.


Seneste nyt

fra Nordjylland