TV2 Nord

2800 biler blitzet i Nørresundby

Foto: Foto: Mette Kristensen

Foto: Foto: Mette Kristensen

1 af 2

Rekordmange nordjyder bliver lige nu blitzet i en fartkontrol på motorvejen ved Nørresundby. Ifølge politiet er det langt flere, end der tidligere er målt. (Opd.)

Nordjyllands Politi har været ude med fotovognen på motorvejen ved Nørresundby på en strækning med hastighedsbegrænsning på 90 kilometer i timen lige efter Limfjordstunnelen i nordgående retning.

Fartkontrollen var i gang fra klokken 15.45-20.00. Mere end 2800 bilister gået i fartfælden.

Politiassistent Kim Haubro fra Nordjyllands Politi er chokeret over, hvad mange køretøjer, der er blevet blitzet.

- Vi havde 2300 på de første tre en halv time. Det er helt vildt i forhold til, hvad man har målt andre steder. Så vidt jeg ved blev der i København sidste år målt 1600 på fem timer på HC Andersens Boulevard. Så det her er langt mere, end jeg regnede med, siger Kim Haubro.

Kim Haubro sad i fotovognen. Han regnede med, at det skulle blive en stille påskedag, hvor han skulle sidde og tegne stakitter. Men da trafikkontrollen begyndte blev der nok at se til.

Han har endda måttet skifte USB-stik, da der ikke var plads til flere billeder af fartsyndere.

Det er både personbiler og varebiler, der kører for stærkt.

Indtil videre er dagens højeste overtrædelse en bilist, der kørte 157 kilometer i timen. Fartgrænsen er altså 90 kilometer i timen, da det er en strækning, hvor der er mange uheld.

- Det er bestemt ikke godt, siger Kim Haubro.

Artiklen er opdateret klokken 20:39

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto