56-årig nægter sig skyldig

01:32

Det er kniven i venstre hånd, der er den originale Global kniv fra Rosendahl, mens kniven i højre hånd er en af de kopi-knive, der er genstand for en omfattende sag i retten i Aalborg Foto: Per Frank Paulsen

Et originalt knivsæt fra Global, og det minder meget om kopi-varen fra Kina og ikke mindst - omvendt.

Knivsættet her er ikke et originalt sæt fra Rosendal. Det er blandt de sæt, som en nordjysk mand er tiltalt for at importeret fra Kina med henblik på videresalg. Foto: Per Frank Paulsen

1 af 4

Den 56-årige mand, der er tiltalt for at have importeret knap 9000 kopi-knive fra Kina og solgt dem videre, nægter sig skyldig og mener, at det er hans tidligere indkøber, der har stået for indkøb af knivene.

Indkøberen vidnede mandag i retten i Aalborg derimod med en helt anden forklaring.

Indkøberen forklarede, at hun igennem sin ansættelse hos den nu tiltalte ikke havde kompetence til selv at foretage indkøb.

Alle indkøb skulle ifølge indkøberen gå gennem og godkendes af den 56-årige.

Sagen kører lige nu i retten i Aalborg og drejer sig om præcist 8796 knive her imellem også gafler og strygespyd, som altså til forveksling ligner produkter af mærket Global, som forhandles af Rosendahl.

- Ligheden er slående, og man vil her udnytte designet fra Globalknivene, det kan han ikke have været i tvivl om ikke er i orden, sagde anklager Torben Kaufmann i retten.

Anklageren går efter seks måneders fængsel til den tiltalte, og straffen skal være betinget, mener anklageren, fordi hændelsen fandt sted tilbage i 2005, da knivene blev importeret fra Kina.

Forsvareren går efter frifindelse i sagen.

I retten blev både eksemplarer af de kinesiske knive samt ægte Globalknive vist frem. De kinesiske knive havde samme udtryk, og de sorte karakteristiske prikker på skaftet gik ligeledes igen. Der var ikke trykt noget mærke på knivene, hvorfor der ikke er tale om varemærkekrænkelse.

Havde de 8796 knive været af mærket Global, så havde de haft en værdi på over 5 mio. kr.

Den tiltalte er ved tre retsinstanser dømt til at betale firmaet Rosendahl erstatning.

Der falder dom i sagen på mandag.

Flere nyheder fra TV2 Nord