56 skovarbejdere fyres

Skov og naturstyrelsen har den store buskrydder fremme. De fleste fyringer bliver i Vest og Nordjylland.

I alt drejer det sig om 13% af skovarbejder stillingerne, der skal skæres væk.

Skoven passer i højere grad sig selv, skriver skov og naturstyrelsens på deres hjemmeside.

Ifølge TV2/NORDs oplysninger er det Thy statskovsdistrikt der bliver hårdest ramt.

Onsdag bliver skovarbejderne orienteret og i løbet af denne uge bliver der sat navn på fyresedlerne.

- Hvad er det for et menneskesyn, at man fra statens side kan bruge mennesker i over 20 år, undlade at uddanne dem og så smide dem på gaden? Det er den tunge aldersgruppe og dem, der er dårligst uddannede, der rammes her, siger Hanne Gram, forhandlingssekretær i 3F i en pressemeddelelse fra fagforeningen.

Skov og naturstyrelsen vil omplacerer ti af de berørte skovarbejdere.

Samtidig med fyringerne, skal der ansættes mellem 15 og 25 nye naturmedarbejdere.

Der har været ansættelsesstop blandt skovens folk i over ti år oplyser 3F. - Og i 2002 - kort tid efter den borgerlige regerings tiltrædelse - betød nedskæringer i Miljøministeriet, at 80 skovarbejdere blev fyret.
I 2001 var der 740 skovarbejdere og i 2008 426, som nu skal reduceres med 56, så det samlede antal kommer ned på 370.
Altså en halvering siden den borgerlige regering trådte til - ifølge 3f.

TV2/NORD har tidligere fået oplyst at det er i nærheden af tyve stillinger i Thy der skal nedlægges. Dette afviser skov og Naturstyrelsen dog, men bekræfter at de fleste nedskæringer er i Vest og Nordjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord