6.700 slipper for straf i Nordjylland

Dansk politi er i kølvandet på politireformen fra januar 2007 i fuld sving med en gigantisk oprydning i de ophobede dynger af uopklarede straffesager. De ryger nu direkte i skraldespanden. I Aalborg knokler fem grupper lige nu på at rydde i alt 6700 såka

<b>Skrottes for evigt</b>
I alt 2,8 millioner sager om brud på straffeloven skal lukkes for evigt og skrottes, skriver Ekstra Bladet i dag.
Målet for Rigsadvokaten er, at politiet i hele landet skal nå at skrotte mindst fem pct. af de straffesager, man har stillet i bero, inden den 15. oktober i år. Og det mål når man, lyder meldingen fra de politikredse, Ekstra Bladet har talt med.

<b>Uopklarede sager lukkes</b>
Det betyder, at ca. 140.000 anmeldte, men uopklarede straffelovsovertrædelser lukkes helt ned. Og at tusindvis af forbrydere går fri og kan ånde lettet op.

<b>København</b>
Alene Københavns Politi satser på at skrotte 20.386 sager, oplyser vicepolitidirektør Martha Therkelsen.

<b>Århus</b>
Østjyllands Politi i Århus er sikker på at nå op på ca. 17.000 skrotninger, siger chefanklager Marian Thomsen.

<b>Aalborg</b>
Og i Aalborg knokler fem grupper lige nu på at rydde i alt 6700 såkaldte bero-sager af vejen, før fristen udløber.

<b>Oprydningsaktion</b>
- Der er tale om en vældig oprydningsaktion, siger chef-controller Karsten Bo Larsen, som er den mand hos Rigsadvokaten, der har fingeren på pulsen, dvs. tallene.
- Af de ca. 2,8 millioner uopklarede straffesager, der har ophobet sig og er stillet i bero, udgør tyverisagerne - herunder indbrud og brugstyveri - alene ca. 2,6 millioner.
- Politiets statistikker skal simpelthen renses for disse sager. Det er en uhensigtsmæssig praksis at stille sager i bero og lade bunkerne vokse, lyder det fra Rigsadvokatens kontor.
- Nu starter vi med at reducere bunkerne med fem pct. over hele landet i år, og det sker manuelt.
- Men på sigt skal resten, dvs. de 95 pct., også helt væk. Det må formentlig ske elektronisk, mener Karsten Bo Larsen.

<b>Kriminelle slipper</b>
Så titusindvis af kriminelle kan se frem til at slippe af krogen, fordi al efterforskning af deres forbrydelser definitivt stoppes i politireformens navn.

Flere nyheder fra TV2 Nord