71-årig tog fotos af nøgen pige

To børn gik med en 71-årig mand hjem for at sige godnat til hans hund, men nu er manden anholdt og sigtet for at misbruge børnenes tillid til at krænke den ene.

En kvinde oplevede onsdag aften alle forældres skræk, da hun pludselig fik mistanke om, at en bekendt havde misbrugt hendes tillid til at krænke familiens fireårige datter. Den 71-årige mand, der var delvist afklædt, blev afsløret i at have taget fotos af det nøgne barn i et sommerhus øst for Thisted.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden med sine to børn var i sommerhus øst for Thisted. Lige i nærheden boede den 71-årige mand, som familien kendte fra tidligere. Manden havde tidligere på dagen besøgt de to børn, derfor havde de leget med hans hund. Ud på aftenen fik de lov til at gå med manden hjem for at sige godnat til hunden.

Men efter 10-15 minutter fik deres mor pludseligt bange anelser og løb over til den ældre mands hus. Der fandt hun sin fem-årige søn siddende udenfor, mens datteren var inde i det aflåste hus. Kvinden fik banket så hårdt på døren, at manden til sidst lukkede op, og sammen med sine to børn løb kvinden tilbage til sit sommerhus og slog alarm til politiet.

Flere nyheder fra TV2 Nord