78-årig kvinde slået ned på åben gade

Lørdag aften blev en 78-årig kvinde overfaldet af en 62-årig mand, som hun kendte.

Omkring klokken 22.30 lørdag aften blev en 78-årig kvinde overfaldet på åben gade i Blokhus.  

Hun blev slået og sparket af en 62-årig mand, som hun kendte – de to havde forinden overfaldet været sammen, men politiet kan ikke sige noget om, hvorfor overfaldet fandt sted.

Det grove overfald blev opdaget af folk på gaden, som alarmerede Nordjyllands Politi, hvorefter den 62-årige mand blev anholdt. Det oplyser Henrik Beck, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Den 78-årige kvinde blev sent lørdag aften indlagt med adskillige knoglebrud.

Den 62-årige mand er blevet afhørt søndag formiddag, og er blevet løsladt igen.   


Seneste nyt

fra Nordjylland