98 borgmestre kræver fibernet til alle

Dårlige internetforbindelser forhindrer kommuner og regioner i at hoppe med på den digitale bølge.

Dårlige internetforbindelser forhindrer kommuner og regioner i at være med i den digitale udvikling. Derfor har landets borgmestre og regionsformænd stillet et krav om, at staten hurtigt sikrer fibernet til alle danskere.

For fibernet er lige så vigtigt som motorveje og andre former for infrastruktur, lyder det fra en af 98 borgmestre bag forslaget, Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune ifølge P4 Nordjylland.

Borgmestrenes krav til staten kommer efter, at regeringen i sidste uge fremlagde sin digitale køreplan, som betyder at flere skal konsultere lægen eller hospitalet over en videoforbindelse fra computeren derhjemme.

- Hvis vi skal udføre de strategier, der er lagt, må vi også sikre at redskaberne er til stede - og det er fibernet, siger Mogens Gade ifølge P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland