AaB-fans om kinesisk tilbud: Sælg Bassogog nu

Christian Bassogog står lige nu til en værdi af 45 millioner kroner i Kina, og med den pris er AaB's fans klar til at sælge.

Nyheden om, at en Kinesisk fodboldklub nu har sat næsen op efter AaB's Christian Bassogog for den nette sum af 45 millioner kroner, har vagt stor glæde blandt AaB-fans. 

På debatside.dk jubler de mange fans over det mulige salg:

- ENDELIG kommer vi ud af det med, at vi "skylder" spillerne at komme videre og derved ikke får skruet prisen i vejret.
Basso skal sgu koste de penge! Færdig arbejde, skriver brugeren 'Gaarde6' og fortsætter:

- At han ikke har været de penge værd for os er så en anden sag.

Andre fans er allerede begyndt at regne på, hvad AaB skal bruge de mange millioner på - selvfølgelig med et glimt i øjet i denne samtale:

- OMG! Overvej lige hvor mange fejlkøb vi kan lave for de penge, skriver 'Martino'

- 20 Andreas Blomqvister og 15 Holgerssonner - det bliver for vildt, supplerer 'dyhrmaN'. 

Det er kun enkelte, der mener, at han sagtens kan gå for mere end de 45 millioner:

- Jeg er altid seriøs. Og jeg mener, at den hype, der har været om Basso godtgør, at man sagtens burde kunne hive noget mere hjem. Ikke at 45 mio. ikke ville være fint, men jeg tror bare, at man kunne kræve den højere. Desuden tror jeg ikke, at omtalte klubber just har øjne på ham pga. superligaen, skriver brugeren 'Lindvang'.

Dog er de fleste enige om, at AaB skal slå til, mens de kan:

- Det kan slet ikke diskuteres, jeg er i chok over, at nogle kan være uenige. Det vil ubetinget være det bedste salg, vi nogensinde har lavet i AaB, skriver 'Hanga' på debatside.dk.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland