AaB forventer 75 millioner

AaB opjusterer igen deres forventninger til klubbens overskud for 2008. Efter lodtrækning til gruppespillet i Champions League. forventes der et overskud på omkring 75 millioner kroner.

Fra 55 til 75 millioner
Torsdag morgen den 28. august meldte AaB A/S ud, at det forventede resultat for 2008 var et overskud i niveauet 55 mio. kr. før skat.

Champions League
Efterfølgende er der blevet trukket lod til gruppespillet i Champions League, hvor AaB er kommet i gruppe med Manchester United, Villarreal og Celtic.

Yderligere indtægter
På et UEFA-møde fredag den 29. august har AaB fået udleveret dokumenter, som sammen med øvrige tilgængelige oplysninger indikerer, at AaB kan påregne yderligere indtægter udover de forventninger, som lå til grund for resultatforventningerne i meddelelsen i torsdags.

AaB's bestyrelsesformand Per Søndergaard forklarer:

- En del af indtægterne kommer fra en såkaldt market pool, hvor de endelige beløb til de deltagende klubber forventes endeligt fastsat i maj 2009, når hele turneringen er afsluttet.

- Vores andel er dog større end umiddelbart forventet, hvorfor vi opjusterer i forhold til vores forventninger til resultatet for 2008, siger Per Søndergaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland