AaB klar til UEFA Cuppen

Efter en sikker 3-0 sejr på Aalborg Stadion er AaB klar til 1. runde i UEFA Cuppen.

1-0 var nok til avancement for AaB i returkampen i kvalifikationen til UEFA Cuppen mod finske Helsinki, men AaB leverer mere end det. 3-0 blev Helsinki besejret.

Thomas Enevoldsen bragte AaB foran med 1-0 allerede efter seks minutters spil. Andreas Johansson øgede til 2-0 midt i halvleg, og få minutter før pausen sparkede Jeppe Curth AaB definitivt i UEFA Cuppen med scoring til 3-0.

2. halvleg blev en kedsommelig affære. Helsinki kunne ikke, og AaB ville ikke mere i den kamp. 3-0 var mere end nok.

Der er lodtrækning til 1. runde i morgen i Monaco.

Flere nyheder fra TV2 Nord