Aalborg Freja kåret til årets børneklub

I forbindelse med Aalborg Frejas årlige sæsonafslutnings blev Nordjyllands største fodboldklub Aalborg Freja lørdag kåret til Årets Børneklub i Nordjylland.

Her fik de mere end 150 børn i alderen 6-13 år og en stor gruppe forældre en glædelig overraskelse, da DBU's repræsentant Per Jensen kiggede forbi for at overrække diplom og nye fodbolde.

I forbindelse med kåringen til Årets Børneklub har DBU bl.a. lagt vægt på at det er lykkedes Aalborg Freja at tiltrække og fastholde et meget stor gruppe børn og unge for et geografisk stort område. Desuden oplever klubben fra Aalborgs Vestby et stort engagement fra forældre og frivillige som er med til at give klubbens godt 300 børnefodboldspillere en god og positiv oplevelse.

Kåringen til Årets Børneklub i Nordjylland er ekstra glædelig for klubben som i 2012 også har kunnet fejre sit 100-års jubilæum


Seneste nyt

fra Nordjylland