Fantastiske Fællesskaber: Aalborg Garden er klar til finalen

Foto: TV 2 Nord

Nordjyderne skal fatte telefonerne, hvis Aalborg Garden skal vinde finalen i Fantastiske Fællesskaber lørdag aften.

Læs også Danske Spil sætter odds på Fantastiske Fællesskaber

Det mest fantastiske fællesskab i Nordjylland finder man i Aalborg Garden - og på lørdag skal det afgøres, om garden også kan blive det mest fantastiske fællesskab i Danmark.

Med godt 16 procent af stemmerne vandt Aalborg Garden nemlig den nordjyske del af konkurrencen Fantastiske Fællesskaber i september for næsen af Lørslev Café og Kulturhus på andenpladsen og Runners DK på tredjepladsen.

Lørdag aften gælder det så den landsdækkende finale, hvor Aalborg Garden skal op imod vinderne fra de andre TV2-regioner. Her er modstanderne:

Jels Vikingespil fra TV2 Syd 
Tune IF fra TV2 Lorry
Bagenkop Altid i Bevægelse fra TV2 Fyn
Forlev Spejdercenter fra TV2 Østjylland
Mejrup fra TV Midtvest
Gospelkoret Amazing fra TV2 Bornholm
Idestrup og Omegns Lokalråd fra TV2 Øst

Spørger man Danske Spil, er der ganske gode chancer for, at Aalborg Garden kunne gå hen og vinde. Garden er godt nok ikke storfavorit, men klarer sig ganske pænt med odds 6,50.

Stem på din favorit

Det er dog ikke oddsene, der afgør noget som helst, men derimod seernes sms-stemmer. Det fællesskab, der lørdag aften har fået flest stemmer, vinder nemlig hovedpræmien på 100.000 kroner.

Der kan stemmes helt frem til 15 minutter før afgørelsen. Showet begynder på TV2 Nord Salto klokken 19.45 lørdag aften.

Du kan læse mere om fællesskaberne og om, hvordan du stemmer her.

02:19

      Foto: TV 2 Nord

Luk video

 

Flere nyheder fra TV2 Nord