Aalborg-tårnet bliver del af kunstværk

Udstillingen, hvor Aalborg-tårnet indgår, åbner den 9. maj. Foto: Robert Bedsted

Aalborg-tårnet og flere hundrede skjorter bliver ingredienserne i et kunstværk lavet af den finske kunstner Kaarina Kaikkonen.

Skjorter i lange baner kommer til at møde øjet, hvis man i maj lægger vejen forbi Aalborg-tårnet. Den ikoniske bygning bliver nemlig en del af et kunstværk lavet af den finske kunstner Kaarina Kaikkonen, der ofte bruger skjorter som en del af sine værker.

De flere hundrede skjorter kommer til at hænge på en lang wire fra Aalborg-tårnet og ned til skulptur-parken ved Kunsten. Skjorterne, der bruges i værket, er nogle museets gæster har doneret.

Skjorterne har en hel speciel betydning for den finske kunstner. Hun mistede nemlig sin far, da hun var 10 år gammel og begyndte derefter at gå i hans skjorter for at mindes ham. Derfor hedder værket da også 'You remain in me'.

Du kan se Aalborg-tårnets udsmykning og resten af værkerne af Kaarina Kaikkonen fra den 9. maj til 16. september på Kunsten i Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord