Aalborgs borgmester vender tilbage

Henning G. Jensen (Soc.dem.) er raskmeldt og vender tilbage til Borgmesterkontoret den 1. november.

Henning G. Jensen blev 6. august indlagt på Aalborg Sygehus, hvor man konstaterede, at han havde haft en blodprop i hjertet. Borgmesteren blev efterfølgende opereret og siden er det gået hurtigt med at komme til hægterne igen.

- Jeg er rigtig glad for, at Henning G. Jensen er raskmeldt og klar til at vende tilbage til Borgmesterkontoret. Rekreationsforløbet er gået helt efter planen og Henning er klar til at genoptage arbejdet om godt to uger, siger kommunaldirektør Jens Kristian Munk i en pressemeddelelse.


Seneste nyt

fra Nordjylland