Ålene flygter: Fiskere frygter for fjordene

Foto: Ivan Johan Hansen

Foto: Ivan Johan Hansen

02:52

Limfjorden kæmper med den varme og tørre sommer - både dyre- og plantelivet i fjorden risikerer at forsvinde helt

1 af 3

Ålegræsset, da det er grundlaget for meget af dyreliv i Limfjorden, er begyndt at rådne.

Jens Østergaard og Flemming Højgaard Madsen har dagen igennem taget prøver af ålegræs i Limfjorden vest for Nibe.

De er begge medlemmer af Fjordgruppen Nibe, som arbejder for oplysning om fjordens plante- og dyreliv. De mener, at dagens testresultater er nedslående.

- Det rådner og så falder det her af, og så er der ikke mere ålegræs, siger Flemming Højgaard Madsen.

Det varme og stille sommervejr har allerede forårsaget iltsvind flere steder i fjorden. Og bliver det ved, kan det forårsage såkaldte bundvendinger, hvor fjordbunden frigiver store mængder methan- og svovlgasser i vandet.

Fjordgruppen er bekymrede for Ålegræsset, da det er grundlaget for meget af dyreliv i Limfjorden - heriblandt også ålene, som tvinges til at søge væk, hvis ålegræsset forsvinder.

- Det, som Jens og jeg er nervøse for, det er at det skal gå ud over ålegræsset og de fisk, der er her, siger Jens Østergaard.

Niels Madsen er professor i marinbiologi ved Aalborg Universitet. Også han ser med stor på alvor på, at ålegræsset i Limfjorden er begyndte at rådne.

- Det kan betyde, at ålegræsbælter dør - og så vil det tage rigtig mange år, inden de bliver genetableret. Og de dyr, som lever i ålegræsbælterne, de vil også forsvinde sammen med ålegræsset, siger Niels Madsen.

Ifølge professoren har ålegræsset i de seneste ti år været i vækst flere steder i fjorden - og at det nu rådner - kan kun stoppes på en måde.

- Jamen, det ville være rigtig godt med en gang vestenvind, så der kommer frisk havvand ind ude fra Nordsøen, som er iltholdig og har en høj saltholdighed, lyder det. 

Læs også Få overblikket: Iltsvind flere steder i Nordjylland

02:52

Limfjorden kæmper med den varme og tørre sommer - både dyre- og plantelivet i fjorden risikerer at forsvinde helt

Luk video

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord