Årets mest innovative virksomhed findes på Mors

Årets mest innovative nordjyske virksomhed findes på Mors. Det er virksomheden BILA A/S der har vundet årets 'Tag Fat' virksomhed.

Innovations-konkurrencen 'Tag Fat' fandt onsdag aften sin vinder. Det blev virksomheden BILA A/S fra Mors, der løb med prisen. En ære, som de er virkelig glade for på den lille ø i Limfjorden. 

- Der er ingen tvivl om, at det kan løfte hele virksomhedens energi. Den er meget stor i forvejen, men det her giver jo endnu mere energi. Jeg glæder mig til at fortælle medarbejderne om det. De har virkelig fortjent det, siger Jan Bisgaard Sørensen, adm. direktør i BILA til Limfjord Update. 

Morsø Kommune er også meget glad for at den lokale virksomhed løb men innovationsprisen. De håber at det blandt andet kan hjælpe med at trække folk til Mors. 

-  Det var jo en rigtig rigtig god oplevelse at være med og se at BILA, blandt så mange fantastiske virksomheder fra hele regionen, kunne slå igennem og løbe med prisen, siger Ellen Phillipsen Dahl, formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Morsø Kommune.

Andenpladsen gik til Hi-Con fra Brønderslev Kommune og tredjepladsen til Scandi Byg fra Vesthimmerlands Kommune.


Seneste nyt

fra Nordjylland