Advarsel: Frosne hindbær kan være sundhedsskadelige

Scandic Food A/S tilbagekalder frosne hindbær, efter der er fundet skadelige stoffer, der kan give mavesmerter, diarré og opkast.

Fredag eftermiddag tilbagekalder Scandic Food A/S deres poser med 300 gram frosne hindbær, da der er risiko for, at de kan være sundhedsskadelige.

De frosne hindbær, som sælges i Lidl, kan indeholde norovirus, som kan give mavesmerter, diarré og opkast. Det som mange af os kender som roskildesyge.

De frosne hindbær har EAN: 20335878, er bedst før: 29.11.2018 C, og bør kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon.

Produktet har været solgt i alle Lidl-butikker.

Scandic Food A/S beklager de gener, som dette måtte medføre.


Seneste nyt

fra Nordjylland