Nordjyllands Politi advarer om, at der kan være farlige tabletter i omløb.
Livsfarlige tabletter af typen Temozolomide 100 mg er blevet stjålet fra Aalborg Universitetshospital Syd.
Tabletterne bliver brugt til behandling af svulster i hjernen, og ved forkert brug kan de være livsfarlige at indtage.
Tabletterne blev stjålet ved et indbrud på hospitalet i tidsrummet mellem onsdag 15. august klokken 17 og torsdag 16. august klokken 06.
Ved du noget, så kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114.