Ajax-træner: Lucas A. minder lidt om Laudrup

Foto: Torben Hedemose

Den tidligere AaB-spiller Lucas Andersen bliver sammenlignet med Michael Laudrup.

Ajax Amsterdam-danskeren Lucas Andersen bliver nu sammenlignet med Michael Laudrup af klubbens ungdomstræner Gery Wink.

Wink mener endnu, at den 18-årige offensivspiller mangler at forbedre sin fysik, før han kan gøre sig gældende på højeste niveau.

- Lucas er en spiller med særlige kvaliteter. Vi sammenligner ham ind i mellem med Michael Laudrup, fordi han har de samme fløjlsagtige bevægelser, siger Gery Wink til Ajax Amsterdams hjemmeside.

- Han skal være tålmodig, blive fysisk stærkere og have tid til at blive bragt frem, mener ungdomstræneren.

Lucas Andersen blev hentet i AaB i sommer efter en forrygende indledning på Superligaen.

Danskeren har primært trænet med ungdomsspillerne siden ankomsten til Ajax, men tidligere på måneden fik han debut i Æresdivisionen, da Ajax slog Groningen med 1-0.

Michael Laudrup, der nu er manager i Swansea, spillede i 1997 og 1998 i den hollandske storklub

Flere nyheder fra TV2 Nord