Alvorligt færdselsuheld: To knallertkørere kørt ned i Løgstør

Den ene af de to tilskadekomne knallertkørere er blevet fløjet væk i lægehelikopter.

Onsdag eftermiddag er to unge mandlige knallertkørere kommet til skade, den ene meget alvorligt, i et færdselsuheld i Løgstør.

Ulykken skete i krydset mellem Blindebomsgade og Rådhusgade ved Løgstør Kirke, hvor knallertkørerne ifølge TV2 Nords oplysninger kørte med høj fart ud foran en bil og blev ramt.

Ambulancer og lægehelikopter er blevet kaldt til ulykkesstedet, og den ene af de to tilskadekomne er klokken 17.15 blevet fløjet væk i helikopteren. Hans tilstand er kritisk, erfarer TV2 Nord.  Den anden bliver behandlet i en ambulance.

De er begge blevet bragt til Aalborg Universitetshospital. 

 

 
 
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland