Amanda Seafoods er årets fighter

Fiskevirksomheden Amanda Seafoods i Frederikshavn har vundet Årets Fighterpokal.

De seneste fire år har Amanda Seafoods A/S formået at vende underskud til overskud. Det har imponeret så meget, at Frederikshavner-virksomheden har vundet Berlingske Business "Årets Fighterpokal".

Virksomheden var udvalgt til finalen sammen med to andre virksomheder, men Amanda Seafoods vandt overlegent med 71 procent af stemmerne.

Ideen med årets Fighter Pokal er at hylde små og mellemstore virksomheder, som gør en kæmpe indsats og som især under krisen har formået at tænke nyt.

På fredag bliver fighter-pokalen overrakt til Amanda Seafoods. Med pokalen får virksomheden også en præmie på 50.000 kr.

Amanda Seafoods A/S producerer fiskekonserves og har 31 medarbejdere.

Flere nyheder fra TV2 Nord