Amerikansk målmand på vej

Frederikshavn White Hawks har netop skrevet kontrakt med den snart 24 årige amerikanske målmand Bryan Hogan.

Han har i årene på universitetshockey været en af de allerbedste gennem 4 år og allerede i sidste sæson gjorde han sig stærkt bemærket i CHL.

- Vores research, som omhandler adskillige scouts og trænere, fortæller at han absolut var en af ligaens bedste. Bryan har et kæmpe potentiale og er meget ambitiøs med sin ishockey, lyder det fra Henrik Andersen, direktør i Frederikshavn White Hawks.

Bryan glæder sig rigtig meget til at ankomme til Frederikshavn på fredag, og han vil iføre sig trøje nr. 42. Elite Nord Frederikshavn regner med, at han får licens og bliver spilleberettiget i løbet af de nærmeste 14 dage.


Seneste nyt

fra Nordjylland