Amok i julepynt

Foto: Michael Kragmann

Foto: Michael Kragmann

Foto: Michael Kragmann

Foto: Michael Kragmann

Foto: Michael Kragmann

Foto: Michael Kragmann

1 af 6

Der er dem, som pynter op til jul - og så er der dem, som VIRKELIG pynter op til jul. Et ægtepar fra Vejgaard i Aalborg giver de fleste juleudsmykninger baghjul.

Hostrup Have 25 i Vejgaard, Aalborg, er et sandt mekka for dem, der elsker jul. Og det er både inde og ude. Her er nemlig for alvor pyntet op til jul: Nisser i alle størrelser og farver, snemænd, stjerner, rensdyr og så videre. Ægteparret Kim og Majbritt Walsted Boe elsker at gå amok med pynt i december; hun står for det indendørs, og han for det udendørs.

- Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at pynte op til jul, det ville være en hel skandale, siger Majbritt Walsted Boe, som endda pynter op til jul på husets badeværelse.

Og dem, som kommer forbi adressen, kan ikke undgå at få et skud julestemning. Husets facade er nemlig plastret ind i lyskæder, dioder og julemænd bukket i neon.

- Vi har 22 kasser med julepynt, siger Kim Walsted Bo.

Og selv om der allerede er meget pynt i hjemmet op til juletid, så har ægteparret altid plads til mere:

- Alle kender filmen "Fars fede juleferie". Og det er min helt store drøm at få hele huset pakket ind i pynt ligesom i filmen, siger Kim.

Huset er nu blevet til en hel attraktion i december:

- Der kommer folk kørende forbi og tager billeder, og der kommer også dagplejemødre med børn, som elsker at kigge på det. Og det er jo bare skønt at kunne få lov til at bidrage til en god stemning, siger Kim.

Julepynten bliver pillet ned igen mellem jul og nytår.

Se flere billeder af juleudsmykningen ved at trykke dig frem på pilen ovenfor.

Flere nyheder fra TV2 Nord