Ane i praktik som tømrer

01:52

Ane Halsboe-Larsen i praktik Foto: Torben Hedemose

1 af 2

Mange unge folketingspolitikere kritiseres for aldrig at have været på arbejdsmarkedet, ud over på Christiansborg. Det vil den unge nordjyske socialdemokrat Ane Halsboe-Larsen nu gøre noget ved. I dag var hun i praktik som tømrer.

De nye unge folketingspolitikere er på det sidste blevet kritiseret for aldrig at have haft et almindeligt arbejde. Derfor har den 29-årige Ane Halsboe-Larsen nu valgt at gå i praktik som tømrer.

- Jeg tror jo at alene de snakke jeg har i løbet af sådan en dag, i forhold til hvad det er der rør sig, og det man går og bekymre sig om, det er meget værdifuldt, siger folketingsmedlem Ane Halsboe-Larsen (Soc.dem.) til TV2/NORD.

Simon Kollerup er 26 år. Ligesom Ane Halboe-Larsen har han stort set taget det direkte spring fra statskundskab studiet til Christiansborg. Han mener dog, at man kan få lige så meget ud af en tur i Brugsen som at rode med isolering.

- Det vigtige for folk er jo om man føler sig repræsenteret af Simon Kollerup, når han er blevet valgt i folketinget. Så tror jeg, det, der ligegyldigt om man kommer lige fra universitetet eller om man har været tømrer i mange år, siger folketingsmedlem Simon Kollerup (Soc.dem.) til TV2/NORD.

Ane Halboe-Larsen nye kollegaer er dog glade for deres nye praktikant.

- Jeg synes, det er en god ting, at de kommer ud og ser, hvordan det foregår ude på en arbejdsplads, og møder os, der tjener penge og betaler skat og den slags, siger tømrer Frits Sørensen til TV2/NORD.

Debatten om, hvorvidt det er en god ide, at folketingspolitikere tager i praktik på arbejdspladser eller ej, raser i øjeblikket på TV2/Nords Facebook side. Deltag i debatten.

Flere nyheder fra TV2 Nord