Anholdt med 397 gram amfetamin

En 19.årig mand fra Farsø blev onsdag anholdt på sin bopæl.

På stedet fandt politiet 397 gram amfetamin og torsdag varetægtsfængslede de manden i fire uger, siger anklager Ida Spandet Poulsen.

Manden er sigtet for besiddelse af 397 gram amfetamin med henblik på videresalg.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre i retten i Aalborg.

Desuden er han sigtet for at have solgt for 18.000 kroner amfetamin, hvad der svarer til 90 gram op til anholdelsen.

Manden nægter sig skyldig, men accepterede fængslingen i fire uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland