Landsret sætter punktum: Dømte modtager lange fængselsstraffe

De to tiltalte, der stod bag knivdrabet i Kvissel, skal henholdvis ni og 13 år i fængsel. Det har Vestre Landsret stadfæstet torsdag.

Vestre Landsret i Aalborg har torsdag kort før klokken 13 stadfæstet dommen over de to tiltalte i drabssagen fra Kvissel.

Således skal 16-årige Lisa Borch fængsles i ni år for drabet på sin mor, Tine Rømer Holtegaard. Den 29-årige Bakhtiar Mohammed Abdullah er blevet idømt 13 års fængsel. Det er de samme straffe som byretten afsagde i september 2015, og således har Vestre Landsret sat endeligt punktum i Kvissel-sagen.

 

40-årige Tine Rømer Holtegaard blev dræbt 9. september 2014 i sit hjem i Kvissel. Tine Rømer Holtegaard sov dybt, da hendes dengang 15-årige datter og den dengang 28-årige ven af Lisa Borch i forening slog hende ihjel med flere dybe knivstik. 

 

De blev begge kendt skyldige i landsretten torsdag morgen klokken ni, og efter en procedure hvor anklager Mia Haaning Andersen og forsvarerne for de to nu dømte, argumenterede for henholdsvis skærpede og mildere straffe end dem, der blev givet i Retten i Hjørring i september 2015, valgte landsretten altså over middag at følge byrettens dom og idømme dem henholdsvis ni og 13 års fængsel. 

 

Landsretten begrundede skyldsspørgsmålet med de samme tungtvejende beviser, som fik Lisa Borch og Bakhtiar Mohammed Abdullah dømt i Retten i Hjørring. Her var det blandt andet stærke tekniske beviser, fortsæt til drabet og skiftende forklaringer fra de tiltalte, der var udslagsgivende. 

 


Kvisseldrabet

def_thumb,50_percent

play Landsret sætter punktum: Dømte modtager lange fængselsstraffe

drab kvissel oktober 2014

Kvisseldrabet: Landsretten stadfæster drabsdom

default_thumb

play Anklager: Drabsdømt datter skal have strengere straf

drab kvissel oktober 2014

Forsvarer: Pige skal frifindes for Kvissel-drab

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland