Bandidos-relaterede fængslet

De to mænd med tilknytning til Bandidos, der onsdag eftermiddag blev fremstillet i grundlovsforhør i Aalborg, er nu varetægtsfængslet i fire uger.

To mænd blev natten til onsdag anholdt i Aalborg og blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg.

Den ene - en 24-årig mand med tilknytning til Bandidos - blev anholdt for besiddelse af 100 gram kokain.

Den anden - et højtstående medlem af Bandidos i Randers - blev anholdt for besiddelse af kokain samt besiddelse af en revolver.

De er nu begge varetægtsfængslet i fire uger frem til 8. januar.


Seneste nyt

fra Nordjylland