Bedre nordjysk mobildækning på vej

Region Nordjylland og kommunerne står sammen i kampen for bedre mobildækning. Den plan er teleselskaberne med på, men det kræver rigtig mange penge, og derfor mener de, kommunerne skal sænke deres krav.

Kampen mod dårlig mobil- og datadækning er for alvor gået i gang. Inden for de næste tre år, vil teleselskaberne bruge 6,5 milliarder for at forbedre situationen på landsplan.

Og onsdag aften holdt Teleselskaberne, Region Nordjylland og de nordjyske kommuner så dialogmøde om fremtidens dækning. De to sidstnævnte er nemlig ikke tilfredse med de mange "sorte huller" og dårlige dækning på især tyndt befolket områder.

- Det er vigtigt at få en dialog om, hvad vi kan gøre, så nedtudbyderne også er med til at sikre bedre dækning, siger John Christensen (Venstre), formand for plan- og miljøudvalget i Frederikshavn Kommune.

Teleselskaberne vil også gerne have bedre dækning, men det kræver flere master, og derfor mener teleindustrien, at kommunerne skal sænke deres krav og begrænsninger.

Især den store stigning i datatrafikken belaster de nuværende master, hvorfor der er behov for flere master eller bedre teknologi - og det koster mange ressourcer påpeger teleselskaberne.


Seneste nyt

fra Nordjylland