Kan man blive årets dansker selvom man bor i skattely i Monaco? Nej! blev en rutineret politiker noteret for at svare på det spørgsmål. For ikke ret længe side ville jeg nok selv havde været ligeså fast i kødet. Hvad ligner det at gemme sine penge af vejen for skattevæsenet i en udenlandsk bank, i hvert fald hvis man samtidigt vil nyde godt af vores alle sammens velfærdsstat – eller det der er tilbage af den. Men af en eller anden grund kom jeg i tvivl.

Tvivlen ledte til en række af skrækkelige tanker om vores penge og betydningen af tillid mellem mennesker i et moderne samfund. Den tillid som ofte fremhæves som noget af det mest fundamentale i den danske folkesjæl.

En følelse af mistillid til vores skattevæsen sneg sig ind. På en eller anden måde kan glæden ved at betale skat i det land, vi kalder vores, nogle gange blive ødelagt af tanken om de amatører i finansministeriet og hos skatteministeriet, der har tilladt, at mange mange milliarder kroner er forsvundet ud af statskassen – vores kasse.

Èn ting er, at vi kan være enige eller uenige om, hvor meget vi skal betale i skat, og hvad vores skattekroner skal bruges til. Noget andet er, at de penge vi betaler ind bliver kastet direkte ud af vinduet.

Tillidsbrud

På samme tid kan man også ærgre sig over, at mangel på moral eller dygtighed (man kan selv vælge) kan få voksne danskere til at drive bankforretning tilsyneladende et godt stykke på den anden side af det, vi her hos os kalder ordentligt. Ikke mindst hvis en del af formålet er at fremme platuglers lyssky interesser til beløb i en størrelse, som er lige så svære at begribe, som hvis vi alle blev bedt om at beskrive, hvad det vil sige, at universet er uendeligt.

Jeg ved godt, at skatteinddragelse og privat bankforretning ikke som sådan har meget med hinanden at gøre. Og så alligevel. Hvis dem vi i tillid sætter til at passe på vores penge ikke er deres opgave voksen, hvad bliver så det næste tillidsbrud, vi bliver ofre for? Og det næste igen? Og hvor går grænsen?

Den grænse, der markerer, at herfra ligger tilliden imellem os danskere bag os, og foran os er kun alles kamp mod alle, hvor amatører og platugler har frit spil.

Efter den række af skrækkelige tanker var jeg nærmest både forpustet og badet i sved. Nok mest fordi tillid imellem mennesker for mig personligt er helt fundamentalt, hvis ord som ordentlighed, fælleskab og samfund skal give mening.