Bigballer i brand

Brand i en campingvogn spredte sig hurtigt til en stor lade ved Agersted

Nordjyllands Beredskab rykkede ud lørdag aften klokken 21.30, da meldingen om en større brand på en gård ved Agersted løb ind.

Branden begyndte i en campingvogn på gården på Fynbovej, og ilden spredte sig hurtigt til gårdens lade, hvor en stor mængde bigballer var opmagasinet.

Da beredskabet nåede frem, stod det klart, at laden ikke stod til at redde, og derfor koncentrerede brandfolkene sig om en såkaldt kontrolleret nedbrænding. Brandslukningen sluttede klokken 14, og politiet skal nu i løbet af næste uge se på, hvilke omstændigheder der udløste branden. 

Hverken dyr eller mennesker kom noget til ved branden.


Seneste nyt

fra Nordjylland