Biler konfiskeret

Nye regler har mangedoblet antallet af konfiskerede vogne fra trafiksyndere. Omkring 30 biler har Nordjyllands Politi konfiskeret fra trafiksyndere siden 1. januar, oplyser Nordjyske Medier.

Det er en mangedobling i forhold til tidligere, og det har nu skabt pladsproblemer hos politiet.

De mange beslaglæggelser af biler er resultatet af en stramning af færdselsloven, der trådte i kraft ved årsskiftet. Stramningen gør det lettere for politiet at beslaglægge en bil, hvis ejeren inden for tre år bliver taget to gange for spirituskørsel eller tre gange uden førerret eller i frakendelsestiden.

- Vi har beslaglagt rigtig mange biler siden stramningen af loven. Hvis tendensen fortsætter, svarer det til omkring 15 biler hver måned, siger politikommisær Kristian Nørgaard Thomsen fra Nordjyllands Politi til Nordjyske Medier.


Seneste nyt

fra Nordjylland