Bilist dræbt mod container

Ulykkesbilen tog en lufttur på over 130 meter

En 38-årig mand fra Nørresundby blev mandag aften dræbt ved en soloulykke i Vestbjerg.

Han mistede kontrollen over sin bil og endte mod en container, der stod i en indkørsel. Forinden var ulykkesbilen ifølge Nordjyllands Politi røget 132 meter gennem luften.

Den 38-årige ramte med sin bil et helleanlæg på Hjørring Landevej i Vestbjerg. Han mistede kontrollen over bilen, der altså efter en lufttur endte mod containeren, hvor den 38-årige blev dræbt. Under luftturen ramte bilen et træ.

Nordjyllands Politi har ingen forklaring på ulykken, der skete ved 10.30-tiden.

Flere nyheder fra TV2 Nord