Bilist stak af fra sammenstød

En bilist kørte torsdag eftermiddag op bag i en anden bil og stak af fra stedet.

Nordjyllands Politi er torsdag eftermiddag på udkig efter en godt bulet bil af modellen VW Golf.

Denne bil var nemlig involveret i et færdselsuheld på havneområdet i Aalborg mellem Musikkens Hus og Utzon Center.

- Golfen kører op bag i en anden bil, og begge biler får store materielle skader, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck.

- Den grå Golf lækker endda olie, men den kan stadig køre fra stedet, og det gør den så, fortæller han videre.

- Så den vil vi da gerne have fat i.

Uheldet skete klokken 15.14 og medførte ikke personskade.


Seneste nyt

fra Nordjylland