Blå flag skal spares væk

Foto: Per Frank Paulsen

Frederikshavn Kommune er i dag en af de kommuner, der har flest strande med blå flag - nu skal de spares væk.

Frederikshavn Kommune har besluttet at spare sine blå flag væk. Det skriver Nordjyske.

De blå flag er en miljømærkningsordning, som gives til strande eller havne, der er særligt rene. Frederikshavn Kommune har ellers kunnet prale af, at de var en af de kommuner i Danmark med flest blå flag, men byrådet har besluttet, at de vil spare 200.000 kroner på de blå flag.

Teknisk Forvaltning har bedt turistcheferne pege på, hvilke strande eller havne, der skal undvære de blå flag i 2013, men de har ikke villet stå for udvælgelsen. Derfor skal politikerne selv træffe valget.

Flere nyheder fra TV2 Nord